XC-Sjællands inviterer til 25-års jubilæums-cup

Velkommen til XC-Sjællands
25 års Jubilæums-Cup 27. – 29. august!

Kære alle gode flyvevenner og bekendte!

Klubbens bestyrelse har hermed den store glæde at invitere til 3 dage med fællesskab om flyvning, sjov, mad og gode historier. Flyveaktiviteterne foregår på vores bane ved hjælp af bil- og scooteroptræk. Spisning og overnatning m.m. foregår på Skovly Camping ved Jystrup.

Se www.skovlycamping.dk for priser m.v. Her er det planlagte program:

Fredag:
Mødetid: Kl. 16.00 ved banen lige vest for Valsølille Kirke og Knud Lavardsvej (Ringsted kommune). Derefter flyvning, sjove aktiviteter. Kl. 18.30 er der indskrivning m.v. og spisning af egne madpakker og elevtræning til sidst.

Lørdag:
Morgenmad og elevtræning. Kl. 12.00 er der taler og drage- og flyvefremvisning. Derefter startes Jubilæums-Cup’en med termikflyvning. Festmiddagen starter ca. kl. 18.30 og slutter kl. 23.00. Hygge ved teltene.

Søndag:
Elevtræning, termikflyvning, præmieoverrækkelser og farvel.

Tilmelding til festmiddagen skal ske straks til Dannie Nielsen på dannie.nielsen@gmail.com.

Deltagerprisen på 150 kr. pr. deltager bedes indsættes hurtigst muligt på klubbens kontonr.: 6610 / 1369049. Beløbet dækker primært festmiddagen (uden drikkelse, som sælges for 20,-/genstand i festteltet), præmier og ”det løse”.

Der medbringes/skaffes selv andet mad. Overnatninger betales på campingpladsen. Vi har fået tildelt god samlet lejrplads på Skovly Camping så hold jer ikke tilbage for at tage teltet med.

Menu til festmiddag:
Helstegt pattegris m. salater og brød. (Alm. grillmad til de få, der først melder sig til i ugen op til arrangementet!)

Evt. spørgsmål kan rettes til Birger på bstrandqvist@privat.dk eller 20107060 Med store glade hilsener fra XC-Sjælland!

Invitationen kan også hentes som .pdf her.